Lørdagsskydning – kom og vær med!

Den første lørdag i hver måned holder vi lørdagsskydning, på samme måde som vores tirsdagsskydninger.
Der er åbent for alle medlemmer, og der er mulighed for at låne klubvåben som normalt.
Vi sørger også for lidt morgenbrød, så der er god tid til både skydning og hyggeligt samvær.
Kom glad. Vi glæder os til at se dig!
Rensning efter skydning
Det er en rigtig god ide at gennemføre en let rensning, af det klubvåben du har lånt efter skydningen. Hvis alle gør det, så undgår du de fleste funktionsfejl. Der er to rensestationer med alt nødvendigt værktøj og rensegrej. Vi viser gerne, hvor og hvad der er vigtigt at rense. Er du i tvivl om hvem du kan spørge, så spørg kassevagten, som kan pege en ud. Der findes en mappe med beskrivelser af alle våben, samt en rense vejledning til det enkelte våben.

Skydeleder – Sådan tager jeg Skydelederuddannelsen.
Bliv skydeleder – for din egen og andres sikkerhed

Vi vil gerne opfordre alle medlemmer til at tage skydelederuddannelsen.
Det handler først og fremmest om sikkerhed. Som skydeleder får du den nødvendige viden til at sikre, at skydning på banen foregår korrekt og trygt for alle.
Derudover giver det dig flere muligheder som skytte:
Du kan skyde alene på banen (Kræver accept fra bestyrelsen)
Du bliver mere selvstændig og fleksibel
Du får en bedre forståelse for regler og ansvar
Jo flere skydeledere vi er, jo lettere bliver det også at holde banen åben og skabe gode rammer for alle.
Sådan gør du:
1. Gå ind på Idrættens E-læring www.ie.dif.dk (Åbner i en ny fane)
2. Tilmeld bruger og vælg skydning
3. log ind på siden (Brugernavn=E-mail)
4. Vælg Skydelederprøven fra forsiden (Tryk på ”Læs mere”)
5. Tryk på ”Start Kursus”
Sikkerhedsbestemmelser for skydning
Din sikkerhed og andres er altid vores højeste prioritet.
Før du skyder på banen, skal du være bekendt med gældende sikkerhedsregler og følge skydelederens anvisninger.
Er du i tvivl, så spørg skydelederen.
Klik på billedet for at åbne de fulde sikkerhedsbestemmelser i et nyt vindue (PDF).

General information
| TIRSDAG 17:00-18:30 – Ungdomshold 18:30-21:30 – Skydeaften sidste våben/ammo udlevering 20:30 TORSDAG Første og tredje torsdag 18:30-21:30 – Skydeaften For skytter med egne våben. LØRDAG Første lørdag i måneden 10:00-12:00 – Skydedag | CFR-nummer: 1290431 CVR-nummer: 29638918 CRM-nummer: 0001626 Den Danske Bank reg.nr.: 9570 kontonr.: 1132881 MobilPay 66118 HUSK at angive medlems nr. i bemærkning | Rundforbi Stadion Egebækvej 118, 2800 Nærum SKV nr.: 182 web: ssf-1910.dk facebook: ssf1910.forening | Hovedorganisationer SSF-1910 er medlem af: DSU – Dansk Skytteunion DGI –Danske Gymnastik & Idrætsforeninger DSF – Dansk Sportsskytte Forbund |